Blog

Konrad spreder juleglæde

Det var endelig juleaften, og Konrad kunne næsten ikke stå stille af ren begejstring. Stalden var pyntet med guirlander og julelys, og alle hans venner var samlet for at fejre dagen. Men midt i al glæden kunne Konrad ikke lade være med at tænke på kunderne.

“De har jo også været med til at gøre denne jul helt speciel,” tænkte han. “Jeg vil gerne give dem noget tilbage. Men hvad?”

Han prustede frustreret og gik en runde i stalden, mens han spekulerede. “Noget særligt… noget, de vil blive glade for.” Pludselig fik han en idé. Han galopperede hen til computeren, som Niller havde glemt at slukke.

“Webshoppen!” udbrød han. “Jeg kan gøre noget der!”

Konrad loggede ind og begyndte at arbejde. Først justerede han priserne. “Lad os sætte alt ned med 20%! Det vil da gøre kunderne glade.”

Men han stoppede ikke der. “Hvad med en ekstra gave? Det skal være noget, der både er nyttigt og sjovt. Åh, jeg har det! En Himalaya-saltsten!” Konrad tilføjede hurtigt en note til shoppen: “Alle ordrer får en gratis Himalaya-saltsten – perfekt til at forkæle din hest!”

Niller kom ind i stalden og så Konrad i gang. “Hvad laver du nu, Konrad?” spurgte han med et grin.

Konrad prustede og vendte sig mod Niller. “Jeg laver et juletilbud til kunderne! 20% rabat på alt og en gratis gave med hver ordre – helt frem til den 31. januar. Hvad synes du?”

Niller smilede bredt. “Jeg synes, det er en fantastisk idé. Du er virkelig en gavmild julehest, Konrad.”

Konrad trippede stolt med hovene. “Jeg elsker julen, og jeg vil bare sikre, at alle får en dejlig tid – både her i stalden og ude hos vores kunder.”

Den aften gik Konrad tilfreds i seng, klar til at fejre juleaftensfesten, vel vidende at han havde spredt lidt ekstra glæde til alle webshop-kunderne.

hvad er det Konrad har fundet på? 

Send os svaret på vores Facebook side så deltager du i dagens lodtrækning om et gavekort. 

Konrad og de ømme ben 

Konrad trak sig træt gennem stalden. De sidste par dage havde været travle. Han havde pyntet, planlagt, og sørget for, at alt var perfekt til juleaften, der nu kun var én dag væk. Men al den travlhed havde sat sine spor.

“Åh, mine ben…” mumlede han og løftede et forben forsigtigt. “De føles, som om jeg har gået rundt om hele jorden flere gange. Hvad gør jeg nu?”

Han lagde sig forsigtigt ned i halmen og sukkede. “Jeg kan ikke gå rundt med ømme ben på juleaften. Jeg skal være frisk og klar!”

Niller, der var i gang med at rydde op i hjørnet, hørte Konrads klagen. “Hvad er der i vejen, Konrad?” spurgte han.

“Mine ben,” prustede Konrad. “De er helt ømme efter al den travlhed. Jeg skal bruge noget, der kan hjælpe!”

Niller nikkede forstående. “Jeg tror, jeg ved præcis, hvad du har brug for. Vent her.”

Han forsvandt ud af stalden og kom tilbage kort tid efter med noget i hånden. “Se her, Konrad,” sagde han og holdt det op foran den trætte hest.

Konrad spidsede ørerne og kiggede nysgerrigt. “Hvad er det?”

“Det er en kølebandage,” forklarede Niller. “Den er designet til at køle og berolige ømme ben. Perfekt til heste, der har haft travlt – ligesom dig!”

Niller viklede forsigtigt bandagen omkring Konrads ben. “Hvordan føles det?” spurgte han.

Konrad lukkede øjnene og sukkede tilfreds. “Åh, det er som en frisk brise på en varm sommerdag. Det er lige, hvad jeg havde brug for!”

Efter et stykke tid følte Konrad sig meget bedre. “Tak, Niller! Nu er jeg klar til juleaften i morgen.”

Niller grinede. “Det var så lidt, Konrad. Men husk, tag det roligt resten af dagen. Vi vil jo ikke have, at du bliver træt igen.”

Konrad nikkede og strakte sig. “Jeg lover det. Men nu, hvis du undskylder mig, vil jeg tage en lur – og drømme om alt det sjove, der venter i morgen!”

Kan du finde Konrad? 

Send os svaret på vores Facebook side, så deltager du i dagens lodtrækning om et gavekort

Konrads sjove ændringer på webshoppen

Det var en stille morgen i stalden, men Konrad havde ikke tænkt sig at lade den forblive sådan. “Jeg føler mig lidt... kreativ i dag,” tænkte han og gik hen mod computeren, som Niller havde efterladt tændt. Skærmen lyste op med billeder af produkter fra webshoppen, og Konrad fniste for sig selv.

“Lad os se... hvad kan jeg lave?” tænkte han og stirrede på listen over varer. “Jeg kunne ændre lidt hist og her – bare for sjov!”

Hans blik faldt på et fleecetæppe, der så utroligt blødt og lækkert ud. Men det var navnet, der fangede hans interesse. “Fleecetæppe,” mumlede han. “Det lyder fint, men hvad nu hvis vi gør det... lidt mere interessant?”

Konrad løftede sin mule og begyndte forsigtigt at trykke på tastaturet med næseborene. “Der! Perfekt!” Han havde erstattet alle e'erne i ordet med 3-taller. Nu stod der: "Fl33c3tæpp3".

Han trådte et skridt tilbage og betragtede sin ændring. “Det ser da meget sjovt ud! Folk vil helt sikkert undre sig, og måske grine lidt. Det er jo bare for sjov!”

Da Niller kom tilbage til stalden, så han Konrad stå og fnise ved computeren. “Hvad har du gang i nu, Konrad?” spurgte han mistænksomt.

Konrad forsøgte at se uskyldig ud. “Ikke noget! Jeg... jeg kiggede bare på webshoppen.”

Niller rynkede panden og gik hen til computeren. Da han så ændringen, rystede han på hovedet og lo. “Fl33c3tæpp3? Konrad, hvad laver du?!”

Konrad trak på skuldrene. “Jeg syntes bare, det kunne være sjovt at spice det lidt op. Det ser jo meget moderne ud med tal i stedet for bogstaver, gør det ikke?”

Niller rystede grinende på hovedet. “Du er simpelthen for meget. Men okay, vi kan lade det stå i et stykke tid og se, om kunderne opdager det. Måske giver det dem et smil – eller en lille udfordring, når de skal læse det.”

Konrad vrinskede stolt. “Jeg vidste, du ville synes, det var sjovt!”

Kan du finde Konrad i dag og fortælle os hvilken farve tæppet har? send os svaret på vores Facebook side, så deltager du i dagens lodtrækning om et gavekort 

Konrad og drømmen om en plysgrime

Konrad stod og betragtede sin egen grime, der hang skævt på en krog. Den var fin nok, men efter alle de spændende ting, han havde opdaget på webshoppen, følte han, at der manglede noget. Noget... blødt. Noget, der ville føles som at få et kram hver gang den blev spændt om hans hoved.

“Min gamle grime er så kedelig og... almindelig,” sukkede han til Niller, der var i gang med at lægge julegaver i en sæk.

“Almindelig? Hvad mener du?” spurgte Niller og kiggede op.

“Jo, altså,” begyndte Konrad og rullede med øjnene, “den er bare en almindelig grime. Hvad hvis jeg havde en, der var... ja, lidt mere luksuriøs? Noget, der viste, hvor speciel jeg er?”

Niller lo. “Luksuriøs, siger du? Hvad har du nu set på webshoppen?”

Konrad lyste op. “Åh, det er en grime – men ikke en hvilken som helst grime! Den er dækket med blødt plys over det hele. Tænk dig, hvor komfortabel den må være!”

Niller nikkede. “Det lyder som noget for dig, Konrad. Hvad var det for en, du kiggede på?”

Konrad prustede spændt og pegede mod skærmen med sin mule. “Der! Se! Den er ikke bare blød, den er også flot – lige noget for en julehest som mig.”

Niller klikkede på billedet. Han kiggede på Konrad og smilede. “Det ser da ud til at være en rigtig god grime, hvis du spørger mig.”

Konrad nikkede ivrigt. “Og tænk, hvor godt den vil passe til mit julelook! Jeg kan næsten mærke det bløde plys omkring mit hoved.”

“Skal vi skrive den på din ønskeliste?” spurgte Niller med et grin.

Konrad prustede og lagde hovedet på skrå. “På ønskelisten? Hvorfor ikke bare bestille den nu? Jeg kan jo ikke vente til efter jul!”

Niller lo og rystede på hovedet. “Okay, Konrad. Lad os få den plysgrime til dig. Det ligner, den vil gøre dig meget, meget glad.”

Konrad og ventetiden – 4 dage tilbage til jul!

“Åh, hvor er det kedeligt!” prustede Konrad og stirrede op på kalenderen, der hang på stalddøren. Han havde krydset dagene af én efter én, men der var stadig fire dage tilbage. Fire dage kan føles som en evighed, når man er en ivrig hest med juleforventninger.

Han traskede rastløst frem og tilbage i stalden, puffede til en halmballe med mulen og sparkede blidt til sin spand. “Hvad skal jeg lave? Jeg har gjort mig ren, jeg har fået mine hove ordnet, og jeg har endda ryddet op i stalden. Der er INGENTING tilbage at gøre!”

Pludselig fik han øje på Niller, der var i gang med at pakke gaver ind på sit lille arbejdsbord. Han havde travlt med at binde bånd og klippe papir, mens han nynnede en julesang. Konrad spidsede ørerne og listede langsomt derhen.

“Hvad laver du, Niller?” spurgte han og kiggede nysgerrigt på de små pakker.

“Jeg pakker gaver til de andre dyr i stalden,” svarede Niller og kiggede op med et smil. “Men ingen kiggen, Konrad! Det er hemmeligt.”

“Hvad er der i dem?” spurgte Konrad med et glimt i øjet. Han skævede til en af pakkerne, der havde en lidt... interessant duft. “Det dufter bekendt. Er det... er det noget SPISELIGT?”

Niller grinede. “Måske... måske ikke. Men hvis du keder dig så meget, Konrad, hvorfor tjekker du ikke webshoppen? Der er altid noget sjovt at finde der.”

Konrad prustede. “Webshoppen? Hvad skal jeg der?”

Niller blinkede og pegede mod sin skærm. “Du ved... der er forskellige godbidder derinde. Hvis du finder noget godt, kan du måske få en lille før-julegave?”

Konrad spidsede ørerne og prustede ivrigt. “Før-julegave? Det kan jeg godt lide lyden af!” Han gik hen til skærmen og kiggede nysgerrigt på billederne, der dukkede op.

Pludselig stivnede han. “STOP! Dér!” sagde han og pegede med hoven mod et billede. 

Konrad slikkede sig om mulen. “Perfekt til at slå tiden ihjel!” Han nikkede ivrigt. “Dem vil jeg have, Niller. Hvis jeg skal overleve ventetiden frem til juleaften, har jeg brug for noget at tygge på.”

Niller nikkede og grinede. “Okay, okay, du får en bøtte af dem"

Konrad smilede lunt. “Jeg lover det… måske.”

Konrad fuldender sit julelook – tid til hovforkælelse!

Konrad stod og beundrede sig selv i stalddøren. Hans pels skinnede, manen lå perfekt, og halen svajede elegant bag ham. “Jeg ligner en million snefnug,” tænkte han stolt. Men da han kiggede ned, rynkede han mulen lidt.

“Vent lige... hvad er det?” tænkte han, mens han stirrede på sine hove. De så lidt matte ud sammenlignet med resten af hans skinnende look. De var tørre og havde mistet den glans, han ellers havde i man og hale. “Det går ikke! Hvis jeg skal være juleklar, så skal ALT skinne – også hovene!”

Han skævede til "vaskerummet" og spejdede rundt, indtil hans blik landede på noget, der stod i hjørnet – en lille bøtte med låg. 

“Aha! Dér er det!” sagde Konrad og begyndte at trippe hen mod bøtten. Den var lidt mindre end den store dunk fra tidligere, men den så lige så vigtig ud. Han stak mulen frem og snusede til bøtten.

“Uh, det dufter af noget godt... måske vitaminer?” tænkte han og puffede låget af. Inde i bøtten var der en blød, cremet balsam, der glimtede let i lyset. Det var tydeligt, at dette ikke var nogen almindelig creme.

“Denne her er til mine hove – det kan jeg mærke,” sagde Konrad og satte sig til at finde ud af, hvordan han skulle påføre den. Han forsøgte at stikke mulen i bøtten, men det fungerede ikke. Han forsøgte at gnide hoven op ad bøtten, men den væltede, og lidt af cremen flød ud på gulvet.

“Åh nej, åh nej!” sagde Konrad og skubbede ivrigt til bøtten med mulen for at rette den op. Han var lige ved at gå i panik, men så kom Niller til undsætning.

“Hvad har du gang i nu, Konrad?” spurgte Niller med et grin. “Du ser ud, som om du er midt i et kæmpe kunstprojekt.”

“Det er ikke sjovt, Niller!” prustede Konrad. “Jeg har knoklet hele dagen for at se skinnende ud til juleaften, og nu har jeg opdaget, at mine hove ser kedelige ud. Jeg prøvede at fikse det med den der creme, men det er ikke så nemt med hove, ved du nok!”

Niller grinede og rystede på hovedet. “Åh Konrad, du er da noget for dig selv.” Han gik hen og samlede bøtten op. “Men du har ret. Hvis vi skal gøre dig klar til juleaften, skal dine hove også skinne. Og heldigvis har du fundet det helt rigtige produkt.”

Han åbnede bøtten og tog en lille klat balsam op med fingrene. “Se her, det er en speciel hovbalsam fyldt med alle de gode vitaminer og næringsstoffer, dine hove har brug for. Den fugter og styrker, så de ikke bliver tørre og sprukne.”

“Ja, ja, mindre snak – mere smøring!” prustede Konrad utålmodigt og løftede forbenet, som om han var til pedicure.

Niller smilede og satte sig på hug. Han begyndte at smøre balsammen på Konrads hove med blide, cirkulære bevægelser. Cremen blev hurtigt absorberet, og den efterlod hovene med et svagt, flot skær – ikke for meget, men lige præcis nok til, at de så suverænt velplejede ud.

“Se nu der, min ven,” sagde Niller og klappede Konrad på skulderen. “Det var da ikke så slemt, vel?”

Konrad kiggede ned på sine hove og prustede tilfreds. “Åh ja, se lige dem! De ser så stærke og sunde ud – og de skinner!” Han trådte frem og tilbage for at se dem fra alle vinkler. “Jeg er klar, Niller. Nu er der ikke en eneste del af mig, der ikke er juleklar.”

Niller tørrede hænderne af på sit forklæde og smilede. “Det er rigtigt, Konrad. Du er helt klar til juleaften.”

Konrad og det store julebad

Der var kun 6 dage til juleaften, og Konrad havde en vigtig mission. “Jeg skal være den flotteste hest i stalden!” tænkte han stolt. Hver eneste juleaften fik han nemlig besøg af sit yndlingsmenneske, og i år skulle han se ekstra godt ud.

“Hvis jeg skal imponere, skal jeg skinne som nysne i måneskin,” sagde han til sig selv og kastede et blik på sit spejlbillede i vandtrugget. Men det syn, der mødte ham, var ikke lige så prangende, som han havde håbet. Hans man var pjusket, halen var filtret, og hans pels havde fået en lidt støvet glød fra alt for mange rulle-ture i halmen.

“Det her går ikke!” prustede han. “Jeg skal have et julebad – et rigtigt luksusbad!”

Konrad gik straks i gang. Han skubbede døren op til staldens "vaskerum", hvor alle vaskemidlerne stod på rad og række. Han kiggede op og ned ad hylderne, indtil hans øjne faldt på noget… noget stort, noget vigtigt, noget perfekt.

For der, på den nederste hylde, stod en kæmpe dunk med et pink markat. 

“Dét er det, jeg mangler!” udbrød han og prustede ivrigt. Dunkens etiket var lidt svær at læse (Konrad var trods alt en hest) 

Men hvordan skulle han få den store dunk op? Den var tung – meget tung – og han havde kun sin mule at arbejde med. Men Konrad var en snu hest. Han skubbede en tom spand over med sit ben og hoppede op på den med sine forben. Med et præcist puf med mulen vippede han den store dunk ud over kanten af hylden. BUMP! Dunkens låg hoppede af, og en svag duft af renhed og friskhed fyldte rummet.

“Perfekt!” sagde Konrad og skubbede dunken hen mod vaskepladsen. Han gik i gang med sit julebad.

Først hældte han lidt (måske lidt meget) balsam ud på ryggen og begyndte at gnubbe sig mod væggen. Han snoede sig frem og tilbage, vendte sig om og gnubbede sin man op og ned ad den ru trævæg. Skummet dannede små bobler, og hans pels begyndte at skinne.

“Haha, se mig – jeg ligner et snefnug!” prustede han og rullede sig rundt i skummet. Hele hans ryg var dækket af bløde, hvide bobler, og hans man var helt glat og fin.

Men Konrad havde stadig energi (måske lidt for meget fra den energipasta, han fik tidligere). Han tog sin hale og begyndte at svinge den fra side til side i skummet. Vand og balsam fløj gennem luften. Boblerne landede på nisserne, som var i gang med at pakke julegaver.

“Konrad!” råbte Niller og tørrede skum af sin hue. “Skal du lige styre dig lidt? Du laver et boble-kaos herinde!”

Men Konrad var ligeglad. “Jeg har travlt, Niller! Det er snart juleaften, og jeg skal skinne som en stjerne!” prustede han, mens han dansede rundt på vaskepladsen. Han sørgede for, at hver en del af ham blev skinnende ren – ører, man, hale og endda hans knæ!

“Der! Perfekt!” sagde han tilfreds, mens han rystede sig selv som en våd hund. Bobler og vand fløj til alle sider, og Niller måtte dække sig med en pose gavebånd for ikke at blive helt våd.

“Jeg har aldrig set en hest gøre så meget ud af et bad,” mumlede Niller og tørrede vand af sit skæg. “Men jeg må indrømme, du ser godt ud, Konrad.”

Konrad strakte sig stolt og kastede manken tilbage, som om han var med i en reklamefilm. Hans pels var skinnende, hans man blød, og hans hale glitrede i staldenes svage lys.

“Jeg er klar, Niller! Jeg ligner en hest fra et julekort!” sagde Konrad og prustede tilfreds.

Niller nikkede og smilede. “Det kan du tro, Konrad. Du er klar til juleaften.”

Men Konrad havde stadig et sidste trick i ærmet. Han kastede et blik tilbage på den store dunk med balsam. “Mon man kan gemme lidt af det der til senere?” tænkte han og skubbede forsigtigt dunken hen bag nogle halmballer. “Bare så jeg kan få et lille opfriskningsbad inden juleaften.”

Kan du finde Konrad idag? 

Send os svaret på vores Facebook side, så deltager du i dagen lodtrækning om et gavekort

Konrad og jagten på ny energi

Efter julestævnet og den store oprydning i stalden dagen før var Konrad helt udmattet. Han stod og døste i sin bås med hængende hoved, mens hans hale kun svagt vippede fra side til side.

“Hvorfor er december altid så travl?” tænkte han med et dybt suk. Han havde løbet stærkt de sidste par dage – først stævnet, så den store oprydning, og nu skulle han jo også hjælpe nisserne med at gøre klar til juleaften. “Der er kun 7 dage tilbage, og jeg er allerede helt færdig…”

Pludselig hørte han små fodtrin på staldgangen. Det var Niller, der kom gående med noget i hånden. Konrad skævede over mod ham og lagde straks mærke til den blanke tube, han bar på. Den skinnede i lyset fra stalden, og Konrad spidsede ørerne nysgerrigt.

“Hvad har du dér, Niller?” spurgte Konrad og løftede hovedet lidt.

“Det her, min ven, er redningen til trætte heste som dig,” sagde Niller med et grin og rystede tuben. “Når man er flad for energi, og der stadig er masser at nå, så er dette lige sagen.”

Konrad kiggede skeptisk. “Hmm, det ser ikke ud som noget særligt,” tænkte han, mens han betragtede den neutrale farve på tuben. “Det dufter jo ikke engang!”

Niller trådte tættere på og løftede tuben. “Nej, nej, Konrad. Det her er ikke for smagen – det er for effekten!” sagde han. Han skruede låget af og trykkede forsigtigt på tuben, så en lille stribe pasta kom ud. “Åben munden,” sagde Niller.

Konrad tøvede et øjeblik, men gjorde, som han fik besked på. Niller klemte lidt pasta ind på Konrads tunge. Smagen var... tja, den var der næsten ikke, men mærkeligt nok begyndte Konrad at føle sig anderledes allerede få øjeblikke senere. Han blinkede med øjnene og rystede på hovedet.

“Hvad var det?! Det var som at få et lyn i benene!” tænkte Konrad, der mærkede en ny varme brede sig i kroppen. Pludselig føltes hans ben ikke så tunge længere. Hans øjne blev klare, og hans hale begyndte at vifte lidt hurtigere.

“Åh ja, det virker!” sagde han begejstret og prustede højt. Han begyndte at trippe frem og tilbage i båsen. “Jeg er klar igen! Hvor er de kasser, jeg skal bære? Hvor er støvekosten? Jeg har så meget energi nu!”

Niller lo højt og satte hætten på tuben igen.
“Slap af, Konrad. Du behøver ikke rydde hele stalden i dag. Tuben er til, når du har travlt, ikke til at gøre dig til superhest.”

Men Konrad kunne ikke stå stille. Han tog et par runder i båsen og slog et par små buk.
“Jeg er klar til at tage hele natskiftet, Niller!” prustede han. “Kom med opgaverne – jeg kan klare dem alle!”

Niller rystede på hovedet med et grin. “Ja ja, Konrad. Måske skulle vi gemme resten af tuben til juleaften.”

Men Konrad var allerede i gang med at finde sit refleksdækken og tjekke, om hans grime stadig hang på den nye knage. “Alt er i orden her, Niller!” prustede han og skubbede med mulen til tingene, så de hang snorlige. “Sådan! Se hvor effektiv jeg er!”

Niller kløede sig i skægget. “Jeg burde have givet dig den der tube noget før,” mumlede han for sig selv.

Hvor gemmer Konrad sig idag? 

Send os svaret på vores Facebookside, så deltager du i dagens lodtrækning om et gavekort

"Konrad og den flyvske grime"

Det var mandag morgen i stalden, og solen skinnede svagt gennem sprækkerne i væggen. Nisserne var allerede i fuld gang med at feje halm sammen, men midt i det hele lå – selvfølgelig – Konrads grime.

“Ih altså, Konrad!” sukkede nissen Niller og pegede på grimen, der lå midt på staldgangen. “Hvorfor ligger den altid og flyder her? Det er da et mirakel, at ingen er faldet over den endnu.”

Konrad kiggede uskyldigt på Niller og prustede. “Det er ikke min skyld! Den falder bare af krogen… altså, hvis den overhovedet kommer derop.” Han trippede lidt frem og tilbage. Det var jo rigtigt – hans grime havde det med at havne på gulvet, og selvom han prøvede at hjælpe ved at puffe til den med mulen, var det svært at få den op på de små, glatte kroge.

Men Konrad var ikke typen, der gav op. Han var en klog hest, og han vidste, at hvis der var noget, man manglede, så kunne man finde det i... webshoppen!

Han listede forsigtigt hen til maskinrummet, hvor nisserne styrede webshoppen. Han trykkede med mulen på musen (lidt besværligt, men det gik), og pludselig dukkede billederne af alle mulige produkter op. Han scrollede lidt frem og tilbage, indtil hans øjne lyste op. "Der var den!"

Foran ham på skærmen var et billede af noget, der så solidt og smart ud. Den havde to kroge og kunne hænge på væggen. Perfekt til at holde styr på grimer og trense, der altid lå og flød.

“Det er lige, hvad jeg mangler!” tænkte Konrad og nikkede for sig selv. Han prustede af tilfredshed og lagde planen for, hvordan han skulle få fat i den.

Senere samme dag gik han hen til Niller og stillede sig helt tæt på ham.
“Hva’ nu, Konrad?” spurgte Niller med et grin. “Vil du have et æble?”

Men Konrad rystede på hovedet og begyndte at puffe til Nillers lomme, hvor der altid lå små sedler med noter til webshoppen. Niller trak sedlen op.
“Hvad vil du have skrevet på listen denne gang?” spurgte Niller med et smil.

Konrad prustede højlydt, skubbede forsigtigt til Nillers hånd og kiggede hen mod væggen, hvor alle hestenes grimer hængte – eller rettere sagt, burde hænge. Niller kiggede tilbage på væggen og derefter ned på grimen på gulvet. Pludselig forstod han det.

“Ah-ha! Du vil have en ordentlig krog, så din grime ikke ligger og flyder hele tiden!” sagde Niller og begyndte at grine. Han skrev straks på sin liste: “Ny knage til Konrads grime – solid model med plads til flere ting.”

Konrad nikkede stolt. “Endelig!” tænkte han. “Snart kan jeg hænge min grime op, og så slipper jeg for at høre på Nillers brok.”

Og ganske rigtigt. Et par dage senere blev den nye knage hængt op i stalden. Den havde plads til både grimen, træktovet.

“Se nu der,” sagde Niller og klappede Konrad på halsen. “Ikke flere grimer på gulvet. Du er en klog hest, Konrad.”

Konrad vrinskede tilfreds og gik hen for at teste sin nye knage. Han tog forsigtigt sin grime med mulen og – vupti – hang den op på krogen. Perfekt! Nu kunne ingen sige, at han var rodet mere.

Hvor er Konrad henne idag? 

Send svaret til os på vores Facebook side, så deltager du i dagens konnurrence

"Konrad og julestævnet – En nervøs start"

Solen var knap stået op, og stalden duftede af frisk hø og gran. I dag var ingen almindelig søndag. I dag skulle Konrad til sit allerførste julestævne! De sidste par uger havde han trænet med sit yndlingsmenneske, den 8-årige pige, der altid kløede ham bag ørerne. De havde øvet vendinger, spring og at gå pænt – men i dag føltes alting anderledes.

“Åh nej… hvad nu hvis jeg glemmer alt, hvad vi har øvet?” tænkte Konrad nervøst, mens han trippede i sin bås. Han kastede et blik ud af stalddøren og så heste og mennesker overalt. De havde alle sammen pyntet sig med julesløjfer og klokker. “De ser så seje ud… og jeg er bare mig,” tænkte Konrad og sænkede hovedet lidt.

Pigens stemme lød pludselig i stalden.
“Hej Konrad! Er du klar til stævne?” sagde hun med et stort smil. Hun gik direkte hen til ham og strøg ham på halsen. “Jeg ved godt, du er lidt nervøs, men jeg har noget, der kan hjælpe.”

Hun trak en lille pose frem. Konrad løftede ørene og snusede nysgerrigt. “Hvad er det?” tænkte han og kiggede på posen. Pigen åbnede den og frem kom nogle små tuber, som hun rakte frem til ham. Konrad snusede og tog det forsigtig i munden. 

“Mmmm, det her er jo fantastisk!” prustede han, mens han forsigtigt spistee det. Pigen smilede.
“Det er dine særlige beroligende pasta. De hjælper dig med at slappe af,” forklarede hun blidt.

Pludselig føltes verden ikke så skræmmende længere. Hans hjerte slog ikke helt så hurtigt, og selv de store, pyntede heste udenfor så ikke nær så farlige ud. Konrad tog en dyb indånding og pustede langsomt ud. “Jeg kan godt det her,” tænkte han og slog roligt med halen.

Da det blev tid til at gå ind på banen, gik Konrad rankt og stolt ved pigens side. Folk klappede langs barrieren, men denne gang skræmte lydene ham ikke. “Jeg har min bedste ven ved min side og en rolig mave,” tænkte han med et lille smil.

De gik gennem banen med ro og koncentration. Da det hele var overstået, brød publikum ud i klapsalver. Nissen Niller råbte fra tribunen:
“Sådan, Konrad! Du er jo en ægte stævnestjerne!”

Og ved præmieoverrækkelsen? De fik en stor roset med røde og grønne farver – præcis som julen.

Kan du finde Konrad idag? 

Send os svaret på vores facebookside, så deltager du i dagens lodtrækning. 

"Konrad og de ti lange dage til jul"

Der var kun 10 dage til juleaften, og sneen lå som et tykt tæppe over hele gården. Inde i stalden var der lunt og rart, men vores ven Konrad var alligevel lidt rastløs. Han havde allerede talt dagene til jul – én, to, tre… ja, han vidste præcis, at der kun var ti dage tilbage.

“Hvordan skal jeg få tiden til at gå?” tænkte Konrad og kiggede ud af vinduet. Nisserne havde travlt med at pakke gaver, men Konrad havde ikke noget at lave. Han havde allerede spist sin portion hø, skubbet til alle spandene i stalden og forsøgt at tage en lur – men han kunne ikke sove.

“Jeg keder mig...” sukkede han og slog med halen.

Men pludselig kom han i tanke om noget. Forleden havde han set nissen Niller vise et særligt produkt frem til en kunde i webshoppen. Det var rundt, farverigt og duftede af lækre ting, som man både kunne lege med og gumle på. “Det er perfekt!” tænkte Konrad. “Hvis bare jeg kunne få fat i sådan én, så ville ventetiden til jul flyve afsted.”

Han prøvede at forklare sin idé til de andre heste.
“Hør her, venner! Jeg har set noget fantastisk! Det er rundt, det dufter lækkert, og man kan skubbe til det og endda smage på det.”

De andre heste så forvirret på ham.
“Hvad i alverden taler du om, Konrad?” spurgte en af de ældre heste.

“Gæt selv!” grinede Konrad og blinkede med øjet. “Det er både legetøj og godbid i én. Det hænger på væggen og driller dig, men på den sjove måde.”

Alle hestene stirrede på ham og begyndte at gætte.
“En nissehue?”
“En julekugle?”
“En af Nillers mærkelige opfindelser?”

Men Konrad rystede på hovedet hver gang. “Nej, nej, nej! Det er meget bedre end det.”

Kan du finde Konrad?

Send svaret til os på vores Facebook side, så deltager du i lodtrækningne om et gavekort 

Julen er nær, og snefnuggene danser i luften udenfor. Men inde i webshoppens lune lager gik Konrad rundt og snøftede. Han havde fået en let snue og kunne ikke lade være med at pruste og snøfte, så høstråene fløj til alle sider.

"Ah-choo!" nyste Konrad så kraftigt, at en hel bunke julebånd fløj til vejrs. Maja og Jonas kiggede op fra deres arbejde.

"Stakkels Konrad, det lyder, som om du har fået en lille snue," sagde Maja og klappede ham på mulen. Konrad prustede ynkeligt og kiggede mod computeren i hjørnet. Han kendte løsningen.

Med beslutsom mine gik Konrad hen til computeren. Han lagde sin store snude på tastaturet og begyndte at trykke med forsigtighed.  Han vidste lige hvad han skulle finde

"Aha! Der er den," prustede Konrad tilfreds, da han så produktet. Han trykkede "læg i kurv" med hovespidsen og kiggede forventningsfuldt på Maja.

"Jamen Konrad, har du bestilt noget til dig selv?" grinede Maja, mens hun klikkede sig ind for at se ordren. Tja, det kan vi vel godt give dig."

Et par minutter senere havde Jonas fundet produktet på hylden og smurte lidt på Konrad. Konrad prustede dybt ind, og et saligt udtryk bredte sig i hans ansigt.

"Se så, det hjalp jo!" sagde Jonas med et grin.

Konrad slog med manken og vrinskede tilfreds. Han vidste, hvordan man skulle tage sagen i egen hov, når snuen slog til. Fra den dag var produktet fast inventar på lageret – og ikke kun til heste.

Kan du finde Konrad?

Send os svaret på vores Facebook side, så er du med i lodtrækningen om et gavekort

I den hyggelige lille webshop, hvor julestemningen var på sit højeste gik webshoppens maskot rundt.  Konrad er kendt for sit drilske humør og sin evne til at snige sig til ballade, når ingen kiggede.

En tidlig decembermorgen, mens snefnuggene dalede udenfor, og de ansatte gjorde klar til dagens ordrer, besluttede Konrad, at det var tid til lidt sjov. I hjørnet af lageret stod computeren åben med webshoppen logget ind. Skærmen lyste med en liste over varer, og én bestemt trøje fangede Konrads opmærksomhed. den hed: LeMieux Verona Jakke, men Konrad syntes, det lød alt for fint og kedeligt.

"Hvad med noget sjovere?" tænkte Konrad og skulede listigt mod tastaturet. Han lagde sin store hestesnude på knapperne og trykkede med møje og besvær. Først en sætning, så en anden – og pludselig var "LeMieux Verona Jakke" blevet til "Fjolletrøje". Konrad prustede tilfreds og slog med manken. Han var så stolt af sit mesterværk, at han slog en lille bukkespring midt på lageret.

Næste morgen gik det op for de ansatte, at der var sket noget mystisk. "Hvorfor i alverden hedder den nu 'Fjolletrøje'?" udbrød Maja, der sad ved computeren.

"Jeg ved det ikke," sagde Jonas med en kop kaffe i hånden. "Men folk elsker den! Vi har allerede solgt 20 styk i løbet af natten!"

De kiggede undrende på hinanden. Maja kneb øjnene sammen og kastede et blik over mod Konrad, der stod uskyldigt og gnaskede på en sæk hø.

"Konrad... Var det dig?" spurgte hun med et skævt smil.

Konrad svarede ikke. Han vrinskede bare og slog med halen, men hvis man så nøje efter, kunne man ane et lille glimt af stolthed i hans øjne.

Sådan blev "Fjolletrøjen" webshoppens bedst sælgende julehit. Og selvom ingen kunne bevise det, vidste alle, at Konrad – den drilske julehest – havde haft en hånd, eller rettere sagt en hov, med i spillet.

Kan du finde Konrad og fortælle hvilken farve trøjen har? 

Send os svaret på vores Facebook side og deltag i dagen lodtrækning om et gavekort

Det var en rolig aften i stalden. Nisserne var travlt optaget af at pakke julegaver, og ingen lagde mærke til, at Konrad havde listet sig over til maskinrummet – det sted, hvor webshoppen blev styret. Normalt havde han ikke adgang der, men i dag var døren tilfældigvis på klem.

"Hvad mon de gemmer herinde?" tænkte Konrad nysgerrigt. Skærmene lyste som nordlyset, og tastaturet så ud som de små nisseklokker, der hang i stalden. Konrad prustede spændt og skubbede lidt til musen med mulen. "Hov, der skete noget!" tænkte han, da skærmen skiftede billede.

En liste med ridebukser og priser dukkede op. Konrad kiggede nysgerrigt på teksten.
“Alt det kedelige tekst... Det kunne da godt trænge til lidt... magi.”

Han puffede til tastaturet med hoven, og pludselig stod han med én perfekt idé. Han begyndte at trykke lidt hist og her. F-J-O-L-L-E-B-U-K-S-E-R skrev han langsomt med en blanding af mulestød og forsigtige hovpuf.

"Haha, fjollebukser!" tænkte han og prustede af grin. " “Perfekt! Nu ser de meget sjovere ud,” tænkte han stolt og nikkede tilfreds.

hvad hed bukserne inden Konrad blandede sig?

skriv svaret til os på vores Facebook-side, så er du med i dagens lodtrækning om et gavekort 

Der var travlhed i stalden denne morgen. Nisserne løb rundt med lister og pakker, men én hest havde en helt særlig mission. Vores kære julehest, Konrad, havde tænkt længe og grundigt. Han ville finde en gave til sit yndlingsmenneske – den 8-årige pige, der altid kom med æbler og kløede ham bag øret på præcis den rigtige måde.

Men hvad kunne han give hende? Hun havde allerede halstørklæder, vanter og bamser. "Nej, det skal være noget særligt," tænkte Konrad og rystede sneen af sin manke.

Mens han gik gennem stalden, så han pludselig noget farverigt, der lå hen over en af nissernes kurve. Det var blødt, varmt og foldet perfekt. Konrad snusede til det og mærkede straks, at det havde en duft af gran, frisk luft og et lille strejf af kanel. Men mest af alt duftede det af varme og hygge.

“Det her!” tænkte han og skubbede nænsomt til stoffet med mulen. “Det er perfekt!”

Med forsigtige puf og små skub fik han den farverige klud op på ryggen og begyndte at gå mod pigens plads i stalden. Nisserne kiggede forundret på ham.

“Hvad laver du, Konrad?” spurgte nissen Niller og løb efter ham. “Er du blevet en pakkeæsel nu?”

Men Konrad svarede ikke. Han havde travlt. Han nåede frem til pigens kurv, hvor hun altid lagde sin taske og hue, når hun kom på besøg. Han tog forsigtigt stoffet fra ryggen og lagde det med stor omhu ovenpå kurven. Han puffede til det med mulen, så det lå pænt og lige. Til sidst trådte han et skridt tilbage og beundrede sit arbejde.

Niller så forundret på gaven og begyndte at le.
“Nå, du er en rigtig gavehest, hva’? Men ved du hvad, Konrad? Du har ret – det der er den perfekte gave.”

For det var ikke bare et hvilket som helst stykke tøj. Det var en blød trøje med turtleneck – perfekt til at holde hans yndlingsmenneske varm, når hun skulle ud og besøge ham i stalden.

Kan du finde Konrad? send og en besked på vores Facebook side med svaret. så deltager du i dagens lodtrækning om et gavekort

Det var en kold decembermorgen, og snefnuggene dansede blidt i luften. Vores ven Konrad, den elskede julehest, havde allerede været i gang med dagens første opgave: at hjælpe nisserne med at trække en slæde fyldt med julegaver. Han var en helt særlig hest, og alle vidste det. Men på denne dag var der noget, der gjorde Konrad ekstra glad – noget helt særligt.

Da nissen Niller kom for at spænde Konrad for slæden, lagde han mærke til, at hesten opførte sig lidt anderledes. Konrad smaskede lystigt og rullede med øjnene af ren velvære.

“Hvad er der med dig, Konrad?” grinede Niller og klappede ham på mulen. “Du ser ud, som om du har fundet julemandens hemmelige sliklager!”

Konrad vrinskede muntert og slog med hovedet. Noget var anderledes, og det var ikke kun sneen, der kildede hans mule. Niller kiggede nærmere og opdagede, at Konrads bid havde fået en blålig glød. “Hovsa, hvad er nu det for en magisk ting?” spurgte Niller og rørte forsigtigt ved det.

“Det er sgu da nyt!” sagde nissen. “Hvor fik du det fra, Konrad?”

Men Konrad sagde ingenting – han smaskede bare videre, som om han nød en hemmelig godte. Han virkede helt opslugt af den søde smag. Niller rystede på hovedet og fnisede:
“Nå, hvis det får dig til at trække slæden med et smil, så klager jeg ikke!”

Da de kom tilbage til stalden, var alle de andre heste nysgerrige. De kiggede på Konrad, der stadig virkede som den gladeste hest i verden. “Hvad er hemmeligheden, Konrad?” spurgte de. “Har du spist peberkager bag vores ryg?”

Konrad rystede på hovedet og vrinskede triumferende. Men i stedet for at svare, åbnede han munden en lille smule, så de andre kunne se det blålige skær fra hans bid.  “Er det DET, der smager sødt?”

kan du finde Konrad idag?

Send os svaret på vores facebook side, så deltager du om dagens gavekort

Efter en lang og intens træning stod Konrad tilbage i stalden og trak vejret tungt. Han havde givet alt, hvad han havde, og sveden perlede under hans nissehue. Men med al den motion kom der også en lidt… hmm, speciel lugt.

Konrad rynkede på mulen og kiggede ned på sine hove, som efter dagens strabadser bestemt ikke duftede af julebag. "Det må jeg gøre noget ved," tænkte han og spejdede rundt i stalden, hvor han opdagede en lille flaske med en frisk duft. Han løftede den op med mulen og trykkede på sprayknappen, og pludselig var luften fyldt med en ren og behagelig aroma.

"Perfekt til at fjerne lugten af sure hove!" tænkte Konrad tilfreds.

Kan du gætte, hvad Konrad har fundet? 🎄🐴

Når du finder ham, så send os svaret på vores Facebook side, så er du med i dagens lodtrækning om et gavekort

Det var en frostklar decembermorgen, og Konrad gik rundt i stalden med sin nissehue på. Selvom han elskede julen, syntes han, det var blevet lidt koldt på det seneste. "Jeg kunne godt bruge noget varmt og blødt," tænkte han, mens han puffede lidt til en af sine venlige staldkammerater.

Konrad havde hørt om et helt særligt tæppe, som både var stilfuldt og dejligt varmt. Det havde et navn, der mindede ham om stærke træer og solide skove – noget med "oak."

"Det ville passe perfekt til mig," mumlede han for sig selv og sendte en lille juleønskeliste afsted med et smil.

Kan du gætte, hvad Konrad ønsker sig i julegave? 🎄🐴

Send os en besked på vores Facebook side med svaret og vær med i dagens lodtrækning om et gavekort

En dag var julehesten Konrad ude på en af sine sædvanlige eventyr i stalden. Han havde iført sig sin nissehue og tygget sit yndlings-tyggegummi, mens han ledte efter noget nyt og spændende at udforske.

Pludselig opdagede han et mærkeligt redskab hængende på væggen. Det havde bløde, runde kugler, og når han skubbede til det med snuden, begyndte de at dreje rundt. Nysgerrig som altid trykkede Konrad sig op mod det, og til hans store glæde begyndte børsten at massere hans pels.

"Åh, det her er himmelsk!" tænkte Konrad, mens han vrikkede med ørerne og nød den afslappende fornemmelse. "Hvis bare jeg kunne få sådan en her til min julegave!"

Kan du gætte, hvad Konrad har fundet? 🎄🐴

Send svaret til os på vores Facebook side og vær med i lodtrækningen om dagens gavekort

Vores julehest Konrad er på eventyr, og nogle gange nyder han en gåtur, selv når mørket falder på. For at være sikker på, at han kan ses i mørket, besluttede Konrad sig for at tage noget på, der gør ham ekstra synlig.

Der var to farver at vælge imellem, og Konrad valgte den gule – han syntes nemlig, at den passede bedst til hans pels. Han valgte også den største størrelse, for den mindre var lidt for stram at få på.

Kan du gætte, hvad Konrad har fundet frem? 🎄🐴

Send os svaret på vores facebook side og vær med i lodtrækningen om et gavekort.

Konrad, vores eventyrlystne julehest, vågnede en morgen med en trang til at opleve noget nyt og eksotisk. Han spændte sin nissehue godt fast og satte kurs mod et varmt, solbeskinnet sted. Efter mange timers rejse fandt han sig selv i en by med høje, sandfarvede bygninger lavet af ler.

Han gik rundt på markedet, hvor duften af krydderier fyldte luften, og trommerytmer lød fra alle hjørner. "Dette sted har en historie så gammel som sandet selv," tænkte Konrad og fulgte en sti til en imponerende bygning, der næsten lignede et slot af sand – "Djenné-moskeen," læste han på et skilt.

Om aftenen satte han sig ved bredden af en bred flod og så solen gå ned i horisonten. "Dette land er lige så rigt på musik og kultur, som det er på ørkenens mysterier," tænkte han med et smil.

Kan du gætte, hvor Konrad er rejst hen? 🎄🐴 Igår var han på vores stævnejakke Chicago

Find Konrad og skriv svaret til os på vores Facebook side så er du med i dagens lodtrækning om et gavekort.

Som mange af jer gættede var Konrad på Gumbits igår. hvor mon han befinder sig idag. 

Det var en kold decemberaften, og Konrad, vores frække julehest, havde taget sin nissehue på og besluttet sig for at tage på eventyr. Han tog over Atlanten og landede i en by, der blev kaldt "The Windy City." Her kunne man høre jazzmusikken spille i gaderne, og duften af dybe pizzaer fyldte luften.

Konrad travede langs de travle gader og tog en tur op i en høj bygning, der strakte sig mod skyerne – "Willis Tower," stod der på skiltet. Fra toppen kunne han se hele byen, med lysende broer og den store sø, der næsten lignede et hav.

"Mon nogen finder mig her?" tænkte Konrad, mens han tyggede på sit elskede tyggegummi og nød synet.

Kan du gætte, hvor julehesten Konrad er taget hen? 🎄🐴

Send os en besked på vores Facebook side med svaret og vær med i dagens lodtrækning om et gavekort.

Det var en stille decembermorgen, og sneen dalede blidt ned over gårdspladsen. Midt i stalden stod julehesten Konrad, iført sin fine røde nissehue. Men i dag var der noget særligt ved Konrad – han stod og tyggede på et stort, lyserødt stykke tyggegummi!

Hver gang han blæste en boble, voksede den større og større, indtil den til sidst eksploderede med et højt "POP!". Hønsene klukkede forskrækket, og fårene kiggede forbløffet på ham, men Konrad grinede bare og blæste straks en ny boble.

"Konrad," sagde gårdens kat med et skævt smil, "du er den eneste hest, der kan få tyggegummi til at se så festligt ud!"

Og sådan gik det, at Konrad ikke bare var julehesten, men også den mest tyggegummiglade hest i hele landet. 🎄🐴

Hvor har Konrad gemt sig i dag?

Skrive svaret til os på vores Facebook-side og vær med i lodtrækningen om dagens gavekort.

Det er første december, og julen er for alvor skudt i gang! Velkommen til vores julekalender, som vi håber vil sprede masser af hygge frem mod juleaften.

Ud over at skabe julestemning har du hver dag chancen for at vinde et gavekort, hvis du finder vores julehest, Konrad.

Når du har fundet Konrad, så hop over på vores Facebook-side og send os en besked om, hvor han gemmer sig. Så deltager du i lodtrækningen om dagens gavekort.

De bedste julehilsner,
Teamet og Konrad

Vi starter stille og roligt – Konrad gemmer sig et sted, hvor tingene er rigtig billige. Kan du finde ham? 🎄

Passion for heste: At drive egen stald og webshop

Heste har altid været en stor del af mit liv – en passion, der har udviklet sig fra barndomsdrømme til et liv fyldt med staldarbejde, hesteavl og nu også en webshop med rideudstyr. At drive min egen stald med spring- og dressurheste er ikke bare en forretning – det er en livsstil, hvor hver dag byder på nye udfordringer og glæder.

Når man arbejder med avl af både spring- og dressurheste, handler det ikke kun om at skabe stærke, talentfulde dyr, men også om at opbygge tillid, partnerskab og forståelse. Jeg elsker at følge hestenes udvikling fra føl til færdig konkurrencehest, hvor jeg kan se dem folde deres potentiale ud på ridebanen. Vores opstaldere er en vigtig del af denne rejse. De er ikke bare kunder, men også en del af det lille fællesskab, vi har skabt i stalden. Deres passion og dedikation til heste giver energi til dagene – og det gør arbejdet med dem utroligt givende.

Men det er ikke kun stalden, der er mit hjertebarn. Vores webshop med rideudstyr er vokset ud af den samme kærlighed til hestesporten. Vi sælger kun produkter, vi selv bruger i stalden og til ridning, fordi vi ved, hvor vigtigt det er med godt, holdbart udstyr. Kvalitet er altafgørende, og vi vil kun tilbyde det bedste til både rytter og hest. Webshoppen er derfor ikke blot en forretning – det er et spejl af vores daglige liv i stalden.

Der er en smuk synergi mellem vores stald og webshop. I stalden tester vi løbende nyt rideudstyr og finder ud af, hvad der fungerer bedst. Denne erfaring kan vi dele med vores kunder i webshoppen. Vi ved, hvordan produkterne præsterer under de forhold, ryttere møder hver dag, og det giver os mulighed for at tilbyde personlig rådgivning og vejledning baseret på vores egne erfaringer.

At drive både en stald og en webshop kræver masser af arbejde, men det er også utroligt givende. Det hele handler om passion – for heste, for sporten og for det daglige arbejde i stalden. Hver dag føles som et privilegium, når jeg kan kombinere min kærlighed til heste med at hjælpe andre ryttere og hesteejere finde det bedste udstyr til deres egen rejse.